Fem byggerier- og renoveringer er nomineret til årets bygningspræmiering. Vinderen afsløres på Sct. Michaels Nat.

Når vinderen af årets bygningspræmiering afsløres på Sct. Michaels Nat, så har fem byggerier og renoveringer mulighed for at løbe med den fornemme pris.

– Vi har fået nogle rigtig gode bud på vindere. Det viser, at vi har ambitioner om at bygge noget, som også er med til at løfte vores kommune, siger borgmester Stén Knuth(V), som også er med i dommerkomitéen.

De fem byggerier og renoveringer, som er nomineret i år er:

• Sportscollege, Slagelse Stadion, Parkvej 37 i Slagelse
• Bæredygtig staldbygning, Glænø Skovvej 10 i Skælskør
• Psykiatrisygehus, Fælledvej 6 i Slagelse
• Parcelhus, Alhøjvænget 58 i Korsør
• Renovering af byejendom, Rosengade 9/Stenstuegade 1 i Slagelse

Formålet med prisen er at præmiere nybyggeri og renoveringer, som er særlig flot udført. Prisen består af en bronzeplade, der kan sættes på det præmierede byggeri, og et diplom til bygherre og arkitekt samt 10.000 kr., som sponsoreres af Danske Bank.

– Vi vil gerne præmiere bygherrer og arkitekter, som gør lidt mere ud af det, fordi vi gerne vil tilskynde til at æstetikken tænkes ind. Og selv om ikke alle bliver præmieret, så er det allerede en anerkendelse, når vi vælger at nominere et byggeri, siger medlem af dommerkomiteen og formand for Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Villum Christensen(I).

Selve afsløringen af den eller de præmierede byggerier og renoveringer sker kl. 16:45 den 29. september i forbindelse med Sct. Michael Nat, hvor borgmester Stén Knuth afslører vinderen på Nytorv.

Fakta om bygningspræmiering
Begrundelsen for nomineringen af de enkelte byggerier kan man læse mere om i Nomineringshæftet – Bygningspræmiering 2017.

Bedømmelseskomitéen består af
• Hanne Bat Finke, arkitekt m.a.a., udpeget af Arkitektforeningen.
• Mikael Kock, arkitekt m.a.a., udpeget af Arkitektforeningen.
• Dennis Kristjansen, Fillialdirektør, Danske Bank i Slagelse.
• Jan Simmelhag, arkitekt, udpeget af Bevaringsforeningen for Slagelse og Omegn.
• Mette Lund Jørgensen, udpeget af Skælskør Bevaringsforening.
• Gyrit Kaaber, udpeget af Foreningen til bevarelse af gamle bygninger og miljøer i Korsør og omegn.
• Stén Knuth, borgmester, Slagelse Kommune.
• Villum Christensen, Formand Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
• Darrin Bayliss, planchef i Plan og Udvikling, Slagelse Kommune.
• Danny Helmer, arkitekt m.a.a., Plan og Udvikling, Slagelse Kommune, sekretær for dommerkomiteen.

For at se folder med præsentation, klik dig venligst videre her:

Bygningspræmiering_2017_lille

Her en tidligere vinder af Bygningsprisen. Det er Musholm Feriecenter