Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2019/08/05 til 2019/08/13.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SPRITBILISTER
Netop nu begynder skolen igen og det betyder mange nye trafikanter i trafikken. Politiet står derfor klar i de tidligere morgentimer ved en række skoler, for at sikre at alle får en god og tryg start på dagen. Mandag var politiet f.eks. forbi Hvilebjergskolen og Flakkebjerg Skole ved Slagelse, skolen i Bråby, Haslev Privatskole og Sofiendalskolen i Faxe Kommune, Gåsetårnsskolen i Vordingborg, Lille Næstved Skole, Stenoskolen i Nakskov, Sophieskolen og Katedralskolen i Nykøbing. Her blev der blandt andet set på forældrenes kørsel og parkering, brug af mobiltelefoner eller manglende sikkerhedsseler. Ved Gåsetårnsskolen i Vordingborg blev en sigtet for ikke at have medbragt sit kørekort og en anden for at køre med et barn i bilen, der ikke var spændt lovligt fast. Ved Hvilebjergskolen blev en taget i at parkere ulovligt og i Nykøbing Falster blev to sigtede for at køre to sammen på en lille knallert.

HÆNDELSER
SLAGELSE: 13-årig på stor knallert
Mandag klokken 16.25 var en politipatrulje i anlægget på Parkvej i Slagelse på baggrund af en henvendelse fra en borger. En drenge forsøgte at stikke på en knallert, da politibetjentene dukkede op, men han kom ikke langt. Det var en kun 13-årig dreng fra byen, og han havde af gode grunde ikke kørekort til knallerten, der var en 45-knallert. Knallerten var ikke indregistreret, og stelnummeret var forsøgt slebet væk, så derfor blev den taget med til nærmere undersøgelse.

SLAGELSE: Smed hash fra sig
Natten til søndag klokken 2.29 blev en ung mand kontaktet af politiet i Langes Gård i Slagelse. Men i stedet for at komme hen til betjentene, stak han af. Han blev dog hurtigt indhentet, og under sin korte flugt smed han 4,6 gram hash fra sig. Det drejer sig om en 20-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: 36-årig forsøgte at køre fra politiet
Lørdag klokken 22.19 så en politipatrulje, der kørte i Slagelse, en motorcykel, og betjentene besluttede sig for at gennemføre en rutinekontrol af føreren. Det var han dog ikke indstillet på, så han forsøgte at stikke af. I Løvegade mistede føreren herredømmet over motorcyklen, væltede og kørte ind i en lygtepæl. Det var en 36-årig mand fra Slagelse, og han blev kørt til sygehuset i Slagelse til behandling. Den 36-årige blev sigtet for spirituskørsel, og det viste sig, at motorcyklen var meldt stjålet sidste år. Den nummerplade, der sad på motorcyklen, hørte til en anden, og politiet skal nu klarlægge sagernes sammenhæng.

KORSØR: Spraymaling på døre, cykler og biler
Politiet søger vidner, der har set noget mistænkeligt i området omkring Mathiesensvej i Korsør natten til torsdag, hvor der mellem klokken 00.00 og 01.15 er blevet begået seriehærværk. Ukendte gerningsmænd har malet med spraymaling på døre, cykler og biler på fem forskellige adresser, ligesom der var opstået ildløs i en overdækket terrasse. Familien på sidstnævnte adresse var ikke hjemme, så heldigvis var ingen i fare. Ring 1-1-4 hvis du har set noget mistænkeligt.

KORSØR: Butikstyveri
To mænd på henholdsvis 45 og 34 år blev standset og sigtet for butikstyveri torsdag klokken 17.15, da de forsøgte at stjæle blandt andet mad og drikkevarer fra to dagligvarebutikker og tøj fra en tøjbutik. Den 45-årige mand, der var fra Korsør, blev desuden sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, da han valgte at hidse sig op og undlod at følge politiets anvisninger. Han blev kortvarigt anholdt klokken 18.14 og løsladt igen klokken 18.50.

SLAGELSE: Brand i etageejendom
Politiet fik torsdag klokken 14.01 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en ejendom på Kierulffsvej i Slagelse. Ilden blev heldigvis hurtigt slukket og ingen kom alvorligt til skade. Dog blev enkelte beboere kørt til kontrol på Slagelse Sygehus på grund af kraftig røgudvikling.

SKÆLSKØR: Fandt rester af heste
Politiet var i fredags på en adresse uden for Skælskør, hvor et vidne havde opdaget affald, som var rester af heste. Det viste sig at være tre kadavere af heste, og en tilkaldt dyrlæge fastslog, at de havde ligget på stedet i formentlig flere måneder, og at der var tale om ældre heste. Der ligger ikke umiddelbart en strafbar handling bag, og andre hesteejere har således ingen grund til at være urolige.

KORSØR: Tumult på Yderhavnsvej
To mænd kom mandag aften omkring klokken 20.00 op at toppes på Yderhavnsvej i Korsør, og de uddelte nogle småslag til hinanden. Politiet blev tilkaldt, og betjentene skilte de to stridshaner ad. Det var en 53-årig mand og en 75-årig mand, begge fra Korsør, og de blev begge to sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: Alkohol, cannabis og ulovlig knallert
Politiet standsede fredag klokken 19.30 en 27-årig mand fra Slagelse, da han kom kørende på en knallert ved Nrd. Ringgade. Det viste sig, at knallerten kunne køre 56,7 kilometer i timen, og han blev derfor sigtet for at køre på en ulovlig knallert. Herudover virkede den 27-årige påvirket, og det viste sig, at han havde en promille, der lå over det tilladte. En narkometertest gav desuden udslag for cannabis, og da han også var i besiddelse af 13,9 gram hash, blev han ligeledes sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Han blev anholdt klokken 19.48 og taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 20.20.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Batterivej Hus Fredag klokken 8.00 – lørdag klokken 11.35 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Egebjergvej, Sørbymagle Hus Lørdag klokken 17.00 – søndag klokken 5.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Egebjergvej, Sørbymagle Hus Søndag midnat – klokken 5.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Kalundborgvej Hus Lørdag klokken 6.12 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Munkebakken Villa Søndag kl. 15.00-torsdag kl. 16.14 Møbler
Slagelse Kirkerupvej Villa Fredag kl. 11.00-torsdag kl. 13.40 Møbler, lamper og pyntegenstande
Slagelse Siriusvej Hu
s
Korsør Kjærsvej Hus Lørdag klokken 22.30 – søndag klokken 9.00 Kontanter, smykker og et musikanlæg af mærket Sonos
Slagelse Egebjergvej, Sørbymagle Hus Torsdag klokken 19.00 – fredag klokken 8.15 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Grønningen Søndag klokken 15.55 24-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Slagelse Løvegade Lørdag klokken 22.32 36-årig mand fra Slagelse Narkokørsel
Slagelse Møllevænget, Kr. Stilinge Fredag klokken 20.06 64-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel på knallert
Rude Bisserup Byvej Torsdag kl. 05.30 56-årig mand med ukendt adresse Spirituskørsel og narkotikakørsel
Slagelse Vestmotorvejen Tirsdag klokken 19.15 41-årig mand fra Glostrup Narkokørsel. Der blev også fundet en joint og to mindre flasker med GHB, og den 41-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Korsør Motala
vej
Fredag klokken 17.30-18.30 To blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen
Slagelse Fredag klokken 16.00-23.00 En cyklist blev sigtet for at køre på fortovet, en cyklist blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en bilist blev sigtet for at køre uden den forreste nummerplade, en for at køre for tæt på den forankørende, en for at overhale ud over en spærrelinje og en for at køre for hurtigt på landevej
Slagelse Kierulffsvej Fredag klokken 19.30-21.30 En knallertkører blev sigtet for narko- og spirituskørsel, for at køre uden styrthjelm, for manglende forsikring og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da den pågældende havde 13,9 gram hash på sig

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Lørdag klokken 7.18-13.20 ATK 9428 573 110 km/t 179 km/t 16 klip og en betinget frakendelse
Slagelse Vestmotorvejen Søndag klokken 7.09-13.12 ATK 7526 422 110 km/t 159 km/t Syv klip
Korsør Vestmotorvejen Torsdag kl. 07.16-13.16 ATK 7428 424 110 167 8 klip, 2 betingede frakendelser
Dalmose Hovedgaden Onsdagklokken 12.02-13.25 ATK –
bestilt færdselskontrol
85
Skælskør Næstved Landevej, Bøgelunde Onsdag klokken 7.22-11.31 ATK –
bestilt færdselskontrol
373 7 80 km/t 127 km/t Et klip
Slagelse Holmstrupvej Tirsdag klokken 13.42-16.30 ATK –
bestilt færdselskontrol
369 5 50 km/t 64 km/t
Slagelse Slotsalleen Tirsdag klokken 17.00-19.30 ATK –
bestilt færdselskontrol
119 4 50 km/t 66 km/t
Rude Næstved Landevej, Venslev Mandag klokken 13.45-19.01 ATK 587 8 60 km/t 92 km/t Et klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag klokken1 4.45-19.25 ATK 5468 562 90 km/t 143 km/t 45 klip
Del på sociale medier