AffaldPlus’ direktør går på pension
AffaldPlus’ administrerende direktør, John Kusz, har besluttet, at tiden er inde til at trække sig tilbage og gå på pension efter 18 år på posten. Selv om der er store ting på tapetet i AffaldPlus, lokker mere tid med familien og fritidsinteresser nu mere og mere. John Kusz træder tilbage som administrerende direktør med virkning fra 1. august 2023.