Ni lodsejere siger ja til forundersøgelse af lavbundsjord
I alt 150 hektar landbrugsjord kan måske tages ud af drift, efter Slagelse Kommune har fået tilsagn fra Miljøstyrelsen om at få støtte fra Klima-lavbundspuljen til at lave forundersøgelser af ni lodsejeres lavbundsjord. Lavbundsjord er typisk jorde, som udleder meget CO2. I Slagelse Kommune udgør lavbundsjord 2 procent af det samlede landbrugsareal, men det står for 19 procent af landbrugets samlede CO2-udledning.